Konkurrenceforløb

Starteriet

Fordi iværksætteri er det fedeste i verden

Facebook

Tilbage

Konkurrenceforløb:

Starteriet præsenterer for første gang iværksætterkonkurrencen: DM i Pitch.

D. 2 marts, når iværksætterturen skydes i gang og frem til IVÆKSTprisen i december sætter Starteriet fokus på pitchdiciplinen.

Missionen er, at finde Danmarks bedste pitcher.

Fra den 2.marts og i løbet af marts måned vil det være muligt at finde råd og vejledning til, hvordan du kan blive en pitcher i verdensklasse og være i stand til at overtale enhver potentiel investor på Iværksætterturen. På Iværksætterturen vil det være muligt at møde folkene bag Starteriet på landets gymnasier, handelsskoler og erhvervsskoler. På skolerne har du mulighed for at få filmet dit pitch og deltage i konkurrencen DM i Pitch. Du kan også tilmelde dig DM i Pitch, ved at uploade dit pitch på starteriet.dk.

Alle pitches bliver gennemgået af vores fagjury, der finder frem til hvilke, der skal gå videre i konkurrencen og komme på Business Bootcamp og modtage uvurderlig rådgivning og sparring på dit pitch fra et skarpt og kompetent ekspertpanel.

Alle deltagere fra Business Bootcamp er videre i konkurrencen og inviteret til DM i Pitch semifinalen, der afholdes i forbindelse med Uge47. Her finder vi de tre bedste pitches i konkurrencen. Disse tre er finalister og skal på scenen til IVÆKSTprisen, hvor vinderen kåres og får hjælp af landets største virksomheder til, hvordan ideen bliver til virkelighed.

Du kan neden for se, hvordan DM i Pitch forløber i fire runder fra den indledende runde til finalen til IVÆKSTprisen 2015:

1. Runde: 2. marts – 10. juni af upload af pitches på Starteriet.dk

2. Runde: Udvælgelse af de bedste pitches. Starteriet og en fagjury bestående af investorer, eksperter og iværksættere udvælger de bedste pitches, som går videre til Business Bootcamp september 2015 (afholdes i både øst og vest Danmark) – herefter inviteres de til semifinale i efteråret 2015.

3. Runde: Semifinale – Uge47, 2015 – de tre endelige finalister findes til Pitcharrangement i København.

4. Runde: IVÆKSTprisen december 2015 – de tre finalister pitcher i den endelige finale foran et kompetent fagjury med blandt andet investorer, kommunikationseksperter og serieiværksættere, de skal kommentere på deltagernes pitches. Vinderen findes gennem mobilafstemning.

Præmie DM i pitch:

Vinderen af DM i Pitch kan se frem til at få vejledning og sparring i verdensklasse. Ikke nok med at vinderen kan kalde sig den bedste pitcher i Danmark i 2015, kan vinderen også se frem til, at Starteriet hjælper vedkommende med at gå fra tanke til handling. Starteriet hjælper vinderen med at realisere ideen med hjælp fra danmarks bedste iværksættere, erfarne revisorer, kreative grafikere, eksperter i online markedsføring og skarp juridisk assistance.

Vinderen kan se frem til at få den hjælp og sparring, der er nødvendig, hvis vedkommende skal ud over iværksætter rampen og blive den næste store danske iværksætterstjerne.

Vinderen kan se frem til:
5 Just Fucking Do It Signeret bøger (værdi: 1145 kr.)
1 times sparring med Casper Blom (værdi: 2.500 kr.)
2 timers sparring med Halfdan Timm og Michael Roscoe om online markedsføring (værdi: 5000 kr.)
4 timers grafisk design af WeSpeakGraphics.dk (værdi: 2500 kr.)
1 flaske champagne fra Deluxlife.dk (værdi: 1400 kr.)
2 timers coaching af Lasse Feldt Rasmussen (værdi: 3000 kr.)
1 proffesionel optaget video om virksomheden/idéen/personen bag (værdi: 10.000 kr)
1 gavekort på kr. 3500 inkl. Moms fra Kuyatryk.dk til brug på tryksager (værdi: 3500 kr.)
1 års webhotel fra Meebox.net (værdi: 360 kr.)
3 timers juridisk assistance fra MWB (værdi: 7500 kr.)
2 timers rådgivgning om patenter fra AWApatent (værdi: 3000 kr.)

Tilbage